Hvert år i slutningen af november bliver butikker og webshops landet over fyldt med skilte om “vilde tilbud” og “enestående rabatter”. Black Friday har på få år forvandlet sig fra et amerikansk shoppingfænomen til én af årets største forbrugsdage i Danmark, hvor både forbrugere og forhandlere sætter alle sejl ind på at gøre en god handel – eller sikre årets omsætning.
Men er danskerne egentlig stadig lige vilde med Black Friday, eller har vi nået mætningspunktet? Hvor meget mere – eller mindre – shopper vi end tidligere år? Og er det de reelle besparelser eller blot smart markedsføring, der trækker folk til? Samtidig er klimadagsordenen rykket højere op på både politikernes og forbrugernes agenda, og kritiske røster sætter spørgsmålstegn ved, om Black Friday overhovedet hører hjemme i en bæredygtig fremtid.
I denne artikel dykker vi ned i danskernes forhold til Black Friday anno 2024. Vi undersøger, om årets udsalgsfest bliver endnu et rekordår for detailhandlen, eller om en spirende forbrugertræthed og fokus på klima og bæredygtighed sætter en stopper for festen.
Black Friday i Danmark: Fra amerikansk fænomen til national shoppedag
Black Friday har på få år forvandlet sig fra et amerikansk fænomen, som de fleste danskere kun kendte fra film og tv-serier, til en af årets mest markante shoppedage herhjemme. Oprindeligt stammer Black Friday fra USA, hvor dagen efter Thanksgiving markerer starten på julehandlen med massive rabatter og lange køer foran butikkerne.
I Danmark tog de første butikker begrebet til sig omkring 2013, og siden da har populariteten kun vokset sig større.
Her kan du læse mere om Black November
.
I dag deltager både fysiske butikker og webshops i stor stil, og det er ikke unormalt at opleve reklamer og kampagner, der begynder flere uger før selve dagen. Forbrugere landet over planlægger deres køb i god tid, og mange virksomheder bruger Black Friday som en anledning til at tiltrække nye kunder og rydde ud i lageret inden jul.
Samtidig har den massive opmærksomhed omkring dagen været med til at ændre danskernes forbrugsvaner, hvor flere og flere venter med at købe elektronik, tøj og julegaver til de store rabatter ruller ind sidst i november.
Black Friday er derfor ikke længere blot en importeret tradition, men har etableret sig som en fast del af det danske handelsliv og er for mange blevet et højdepunkt i årets shoppingkalender. Samtidig har dagen også affødt debat om overforbrug og forbrugeradfærd, hvilket gør Black Friday til et interessant kulturelt og økonomisk fænomen i Danmark.
Forbrugertendenser: Køber vi mere eller mindre end sidste år?
De seneste år har Black Friday været ensbetydende med rekordhøje omsætningstal i danske butikker, både online og fysisk. Men flere analyser peger på, at 2023 markerede et skifte: For første gang i flere år var væksten i forbruget mere afdæmpet, og nogle butikker oplevede endda et fald i salget sammenlignet med året før.
Ifølge tal fra Dansk Erhverv og Nets brugte danskerne samlet set en smule mindre på Black Friday i 2023 end i 2022, og især de yngre forbrugere viste større tilbageholdenhed.
Inflation, højere renter og økonomisk usikkerhed kan være blandt forklaringerne på, at mange forbrugere er blevet mere selektive og bevidste i deres købsvaner.
Samtidig er der en tendens til, at flere venter med større indkøb til tilbudsdage som Black Friday, men ikke nødvendigvis bruger flere penge samlet set. Dermed er spørgsmålet i år, om vi vil se et nyt rekordår, eller om forbrugertrætheden for alvor har ramt Black Friday i Danmark.
De gode tilbud eller smart markedsføring?
Når Black Friday rammer Danmark, bliver danskerne bombarderet med løfter om store besparelser og unikke tilbud, der kun gælder i et begrænset tidsrum. Men spørgsmålet er, om der reelt er tale om de gode tilbud, eller om det i højere grad er resultatet af særdeles effektiv markedsføring.
Flere undersøgelser har vist, at mange af de såkaldte Black Friday-tilbud faktisk ikke er væsentligt bedre end de rabatter, der tilbydes på andre tidspunkter af året. Ofte hæver butikkerne priserne i ugerne op til Black Friday for derefter at sænke dem igen, så rabatten ser større ud, end den reelt er.
Forbrugerrådet Tænk har gentagne gange advaret danskerne mod at lade sig rive med af de sorte tilbudsskilte og i stedet undersøge priserne grundigt, inden de slår til.
Samtidig udnytter butikkerne psykologiske greb som nedtællinger, “kun få tilbage på lager” og eksklusive medlemstilbud, der skaber en følelse af knaphed og tidspres.
På denne måde bliver Black Friday ikke blot et spørgsmål om at finde de bedste priser, men også en øvelse i at navigere i en jungle af markedsføringstricks, der har til formål at få os til at handle hurtigt og føle, at vi gør en ekstra god handel. For mange danskere er det derfor blevet sværere at gennemskue, hvilke tilbud der faktisk er så gode, som de ser ud til – og hvilke der blot er resultatet af en velsmurt markedsføringsmaskine, der kender forbrugernes svage punkter.
Miljøpåvirkning og bæredygtighed: Er Black Friday på vej ud?
Black Friday har de seneste år været under stigende pres fra både forbrugere og miljøorganisationer, der sætter fokus på de negative konsekvenser ved overforbrug og kortsigtede køb. Den massive shoppingdag resulterer ofte i øget produktion, mere emballage og større transportbehov, hvilket alt sammen bidrager til et højere klimaaftryk.
Samtidig oplever flere danskere en voksende klimabevidsthed, hvor bæredygtighed og ansvarligt forbrug vægtes højere end før.
Ifølge undersøgelser vælger en stigende andel af forbrugerne at springe Black Friday over eller i stedet købe brugt, købe lokalt eller støtte virksomheder med grønne initiativer.
Flere butikker forsøger at imødekomme denne udvikling ved at fokusere på mere bæredygtige tilbud, donere en del af overskuddet til velgørenhed eller helt droppe Black Friday til fordel for initiativer som “Green Friday”. Spørgsmålet er derfor, om danskernes øgede fokus på miljø og bæredygtighed i sidste ende vil betyde, at Black Friday mister sin popularitet og gradvist bliver udfaset, eller om fænomenet blot vil tilpasse sig de nye forbrugerkrav.
Butikkernes strategi: Rabatter, reklamer og digitale satsninger
For at tiltrække danskerne på Black Friday har detailhandlen de senere år skærpet deres strategier markant. Rabatterne er i mange tilfælde blevet dybere og mere målrettede, ofte baseret på data om forbrugernes tidligere køb og onlineadfærd.
Samtidig investerer butikkerne massivt i reklamekampagner, både via traditionelle medier og på sociale platforme, hvor annoncer og personlige tilbud rammer forbrugerne direkte i deres feed. Den digitale satsning fylder stadig mere, og netbutikker lancerer ofte eksklusive tilbud, “early bird”-rabatter og lynkampagner, som skal lokke kunderne ind før de fysiske butikker åbner.
Mange detailkæder har desuden udvidet Black Friday til hele ugen—eller endda måneden—i håbet om at sprede købslysten over en længere periode og undgå trængsel. På den måde forsøger butikkerne at imødekomme både de prisbevidste forbrugere og dem, der vil handle hurtigt og bekvemt online.
Forbrugertræthed eller nyt rekordår: Hvad siger eksperterne?
Flere eksperter peger på, at Black Friday i Danmark står ved en skillevej. Ifølge Mette Reissmann, forbrugerekspert og tidligere medlem af Folketinget, er der tegn på, at danskernes begejstring for udsalgsdagen er dalende. “Vi ser en stigende træthed blandt forbrugerne, som i højere grad sætter spørgsmålstegn ved de reelle besparelser og lader sig påvirke af debatten om overforbrug og bæredygtighed,” forklarer hun.
Omvendt vurderer detailanalytiker Bruno Christensen, at årets Black Friday stadig kan slå rekorder, især fordi inflationen har fået mange danskere til at vente med større indkøb til netop denne dag.
Tal fra Dansk Erhverv viser da også, at selvom væksten er fladet ud, forventes et højt aktivitetsniveau både online og i de fysiske butikker. Eksperterne er således delte: Nogle spår en ny rekord i omsætning, mens andre mener, at forbrugertrætheden for alvor kan mærkes i år.
Fremtidens Black Friday: Transformation eller tilbagegang?
Selvom Black Friday fortsat trækker store mængder forbrugere både online og i fysiske butikker, er der tegn på, at dagen står over for et afgørende vendepunkt. Flere eksperter peger på, at vi kan se ind i en fremtid, hvor Black Friday enten må gentænkes eller risikerer at miste sin betydning.
Forbrugertræthed, et øget fokus på bæredygtighed og kritik af kunstige rabatter får flere danskere til at stille spørgsmålstegn ved konceptet. Samtidig udfordres butikkernes traditionelle Black Friday-strategier af nye shoppingmønstre, hvor forbrugerne spreder deres indkøb over længere tid eller vælger at prioritere kvalitet og lokale brands frem for hurtige tilbud.
Det kan presse virksomheder til at udvikle mere gennemsigtige og ansvarlige kampagner, hvis Black Friday stadig skal være relevant i fremtiden. Dermed kan dagen enten transformeres og tilpasses nye forbrugerværdier – eller langsomt glide ud til fordel for andre, mere bæredygtige shoppinginitiativer.
